Velkommen til Kbh Film & Fotoskoles afgangsfilm i Grand Teatrets store sal!
På programmet er 8 vidt forskellige kortfilm, men alle drevet af filmisk fortællelyst og engagement:
En teenage Romeo & Julie fortælling der udspiller sig imellem to rivaliserende fodboldhold.
Fire piger fra Høje Gladsaxe får deres venskab sat på prøve, da den ene af dem trækker de andre med ind i det kriminelle fritidsjob, som hun har brugt sin sommerferie på.
Tre eks-rockere skal holde drengerøvs-reunion I Marielyst. De tidligere våbenbrødres loyalitet kommer på den ultimative prøve, da det viser sig, at den ene af dem har inviteret de to andre under falske forudsætninger.
En ung kvindelig journalist scorer et drømme-interview med Danmarks hotteste kunstner. Men rollerne bliver vendt og en farlig flirt opstår.
En ung pige der lige er begyndt i 1. G på et overklassegymnasium finder ud af hvor langt hun er parat til at gå, da hun bliver inviteret til årets første puttemiddag.
Hvad kan en 15-årig dreng få tiden til at gå med, når han skal tilbringe sommeren hos sin gamle sure farmor? Måske findes svaret lige over hækken hvor en jævnaldrende pige solbader.
Tøsetur bliver til mareridt da tre veninder ankommer til deres weekendophold på et stort slot og finder ud af, at de er bundet til stedets makabre historie.
Hvordan finder man sammenhæng i et samfund, hvor økonomisk rigdom vurderes højere end sjælslig? Og kan utopien nogensinde blive virkelighed, eller er den per definition noget, der kun kan - og burde - eksistere i vores drømme?
I år har vi 2 visninger med afgangsfilm som inkluderer både Film-Basis og Film-Overbygning.
Onsdag d. 19. juni
1. visning kl 11.00
2. visning kl 13.30
Vi glæder os til at se jer!!
BILLETTER ER GRATIS!
Lige nu kan billetterne kun bestilles ved at ringe på tlf
33 15 16 11.