I Et stykke med Falster er Morten taget tilbage til øen hvor han er vokset op. Han ville
genfinde roen og de tomme områder, han husker fra sin barndom. Alt lige fra
sin mors baghave, til den lokale bodega, til bowlingcenteret, til sommerland Falster
og alt andet der faldt ham ind undervejs i projektet.
AnneMette Elmelund har skabt et univers, hvor livets begyndelse smelter sammen med naturen. Små brudstykker fra fødslen af et barn, kombineres med træer, bark og vand - og det bliver til én, sanselig fortælling.
Kristina Pedersen har fotograferet storbyens jungle. I bogen tages der på humoristisk vis fat i emnet om konstruktionsarbejde, som er en del af storbyens hverdag. Mange ser det som noget der skal væk hurtigst muligt, som noget der larmer, forstyrrer og gør vores by ucharmerende. Bogen viser disse objekter, som er blevet en del af bybilledet, og de vises som æstetisk flotte, og med en reference til dyr og arkitektur.
Jonas Villadsen har i sin bog ‘FUN PARK FYN’ fotograferet, hvad 12 års forfald har gjort ved den populære forlystelsespark.
Parken ligger nu gemt væk i en tilgroet skov på Fyn, og bogen bliver et indblik i altings forgængelighed.
Private Space handler om at træde ind i folks private.
Træde ind dér hvor man ikke hører til, men alligevel kender så godt.
De kommende generationer bliver ældre og ældre, og Anna Cathrine Christiansen har været ude for at undersøge, hvordan de mennesker, som har passeret de 75 år er aktive. Det er blevet til en række portrætter af ældre, som enten arbejder eller har en hobby.